Fastholdelse af barnet i autostolen

Før du placerer barnet i Axkid MINIKID 4 MAX-autostolen, skal du sikre, at det korrekte indlæg er monteret i stolen. Axkid MINIKID 4 MAX er designet til at vokse med dit barn og sikre, at barnet altid sidder behagelig og sikkert. Axkid anbefaler at bruge indlægget, indtil det er for stramt til barnet, men ud fra en minimumshøjde i henhold til tabellen nedenfor (bemærk, at alderen blot er vejledende):

Alder Højde

Lille barn

0-3 år

61–105 cm

Barn

3-7 år

106–125 cm

Axkid MINIKID 4 MAX er udstyret med en justerbar hovedstøtte (A). Se afsnittet Justering af hovedstøtte for at få flere oplysninger.

Juster hovedstøtten

Juster hovedstøtten (A) til en omtrentlig position for dit barn.

Løsn selen

Løsn selen ved at trykke på selens udløserknap (E), og træk begge skulderstropper (R) ud på samme tid. Undgå kun at trække i én strop ad gangen, da det kan medføre, at skulderstropperne (R) bliver uens. Sørg for, at nakkestøtten (A) er skubbet op til øverste position.

Lås selen op

Lås selespændet op ved at trykke på spændets udløserknap (C), og placer stropperne uden for stolen.

Fastgør barnet

Anbring barnet i stolen, og placer skulderstropperne (R) over barnets skuldre. Træk og hold i hovedstøttens betjeningsarm (H) for at låse hovedstøtten op, og lad den være ulåst. Tryk hovedstøtten (A) ned/træk den op til en position, hvor skulderstropperne er placeret maksimalt 1 cm over barnets skuldre. Lås selen ved først at samle de dele af spændet, der er fastgjort til skulderstropperne (R), og derefter skubbe dem ind i spændet, indtil der lyder et klik.

Juster selen

Træk i skulderstropperne (R) for at stramme selen over barnets hofter. Sørg for at holde skulderstropperne (R) strammet, og træk remmen (F) til stramning af selen lige ud fra autostolen, indtil selen er strammet tilstrækkeligt. Du bør ikke kunne få mere end én finger ind mellem skulderstropperne (R) og barnets skuldre.